Forretningsbetingelser
Ved udeblivelse fra sin aftale hos Galten Foto, eller undlader man at melde afbud senest 48 timer inden aftalens starttidspunkt, vil dette blive faktureret med 650 kr
Regler under fotografering:
- Under fotograferingen må der ikke tages billeder eller optages video af andre end fotografen.
- Personer som ønsker nøgenbilleder skal være fyldt 18 år.
- Galtenfoto kan ikke holdes ansvarlig for evt. skade, personer måtte pådrage sig under deres ophold i studiet.
- Det er til enhver tid forældrenes ansvar, at holde øje med deres børn under fotograferingen, især hvis de under fotograferingen er placeret på/i kasser, i møbler, på borde etc.
Fortrydelsesret:
Vær opmærksom på, at din normale 14 dages fortrydelsesret bortfalder ved kundetilpassede produkter. Dette gælder alle produkter hos Galtenfoto. Ved digitale billeder bortfalder fortrydelsesretten, så snart kunden forlader Galtenfoto lokaler.
Forbrugeraftaleloven §18, Stk. 4.
Såfremt aftalen vedrører fjernsalg af en ikke finansiel tjenesteydelse eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, gælder fortrydelsesretten kun, indtil udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen begynder, når forbrugeren forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdrivende kunne begynde udførelsen m.v. inden fortrydelsesfristens udløb. Denne begrænsning i fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis den pågældende aftale vedrører løbende levering og er indgået under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.
Betaling:
Det er muligt at betale med Visa, Mastercard, Mobilepay, paypal eller kontant.
Bestilling:
Ved bestilling at digitale billeder sendes nummeret i filnavnet (eks. PPA_xxxx.jpg) til info@Galtenfoto.dk
Husk at angive, om billederne ønskes i farve eller i sort/hvid. Hvis intet er angivet vil billederne blive leveret i farve. Ønskes efterfølgende konvertering til sort/hvid koster dette 100,- kr. pr. billede.
Levering:
- Billeder bestilt på aluminiumsplader og glasplader ca. 14 arbejdsdage
- Papirprint ca. 7 arbejdsdage
- Digitale filer ca. 14 arbejdsdage
Print skal altid afhentes ved Galtenfoto med mindre andet er aftalt.
Ved levering af digitale billeder via Dropbox, WeTransfer eller Shootproof skal kunden sørge for, at få overført filerne til andet medie, indenfor 14 dage fra de er blevet uploaded. Herefter vil billederne blive slettet igen.
Forsinkelser:
Der tages forbehold for leveringer der kan tage længere tid end den normale leveringstid. Indtræffer forsinkelser, er bestilleren kun berettiget til at ophæve aftalen, såfremt han eller hun samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker på nøjagtig bestemt tid, og at han af Galten Foto har fået tilkendegivelse om at dette kan overholdes
Rabat:
Evt. rabatter gives kun ved samlet ordre fra samme fotografering.
Udeblivelse/aflysning:
Ved udeblivelse fra sin aftale hos Galtenfoto, eller undlader man at melde afbud senest 48 timer inden aftalens starttidspunkt, vil dette blive faktureret med 650 kr. til dækning af Galtenfoto’ udgifter til leje af studie, brugt tid, transport samt evt. tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder også ved pludselig opstået sygdom. Booker kunden en ny tid, vil der kunne gives lidt rabat på den store pakke med digitale billeder.
Evt. indbetaling for fotografering vil ikke blive refunderet, og har indbetaling for fotografering ikke fundet sted vil dette beløb blive lagt oveni de 650 kr.
Digitale billeder:
Skulle der evt. været sket en teknisk fejl i et billede, skal dette returneres sammen med en beskrivelse af fejlen, inden for 14 dage fra modtagelse. Du vil herefter modtage et nyt billede som er tilrettet, hvis dette er muligt. Skulle det ikke været muligt at udbedre fejlen, er det muligt at vælge et tilsvarende billede. Der er ingen returret på digitale billeder når først disse er leveret til kunden.
Det er altid Galtenfoto’ vurdering, om en fejl kan udbedres, som er gældende. Galtenfoto hæfter på ingen måde for fejl opstået pga. lysforhold eller manglende korrekt farvekalibrering af købers skærm. I evt. tvivlstilfælde vil det altid være Galtenfoto’ skærm som er gældende.
Galtenfoto beholder det digitale negativ. Al mangfoldiggørelse og digitalisering af printede billeder skal af kvalitetshensyn ske gennem Galtenfoto. Billeder som er købt digitalt er undtaget af dette; dem må køber kopiere og få printet hos tredjepart. De må ikke videresælges, og de fulde rettigheder forbliver Galtenfoto’ ejendom.
Billeder leveret til gennemsyn, må KUN bruges til gennemsyn/udvælgelse. D.v.s. ikke printes eller bruges på sociale medier etc. Bruges disse billeder alligevel, vil dette blive faktureret med 750 kr. pr. brugt billede.
Variationer:
Det endelige print kan variere fra billedet på computerskærmen, da forskellige medier gengiver lys og farver på forskellige måder. Digitale billeder vil også variere fra skærm til skærm, da disse kan være indstillet forskelligt, og ikke alle skærme kan gengive farve, lys og kontrast som en professionel kalibreret skærm.
Ophavsret
- De fulde rettigheder til billederne forbliver Galtenfoto's ejendom.
- Galtenfoto må bruge billederne til markedsføring, på hjemmesiden, Facebookside etc.). Der kan laves aftaler gældende for hvert enkelt billede, hvis kunden ikke ønsker billederne vist offentligt.
- Billederne må ikke videresælges til tredjepart uden Galtenfoto’ skriftlige tilladelse.
- Billederne må ikke anvendes kommercielt med mindre andet er aftalt skriftligt med Galtenfoto.
- Billederne må ikke manipuleres/redigeres af tredjepart uden Galtenfoto’ skriftlige tilladelse.
Opbevaring af billeder
Vi opbevarer kundens billeder i 3 måneder, hvorefter de slettes, hvis ikke andet er aftalt med kunden.